Foredrag
At holde foredrag om Ukraine handler først og fremmest om at skabe opmærksomhed og relation. Krigen og dens menneskelige konsekvenser rummer så mange nuancer og vigtige historier.
Foredragene er også en måde at bygge bro. Hver gang mennesker mødes, opstår der nye forbindelser, nye ideer og nye muligheder for samarbejde mellem Danmark og Ukraine. Netværk er en af de mest konkrete former for støtte, vi kan give.
Endelig giver foredragene mulighed for at samle midler til projekter, der gør en reel forskel for mennesker i Ukraine – særligt dem, der bærer krigens sår. Ved at booke foredrag hjælper man både mig med nye initiativer og gør en forskel i Ukraine.
60+
foredrag siden 2022
20+
års interesse for Ukraine
60+
rejser og ophold i Ukraine

Foredrag #1
Rundrejse i Ukraine
– kæmp for alt, hvad du har kært

I dette foredrag tager jeg publikum med på en rundrejse gennem Ukraine, som jeg selv har oplevet det: et land i krig, men også et land fyldt med håb, varme og en urokkelig vilje til at kæmpe for alt, hvad de har kært – deres familier, deres frihed, deres værdighed og deres fremtid.
Rejsen går gennem byer som Lviv, Kyiv og Kharkiv og videre til de mindre byer. Undervejs møder vi veteraner, frivillige, præster, kunstnere og andre helt almindelige mennesker, der midt i krigen kæmper gennem små og store handlinger.
Foredraget peger også på, hvorfor denne kamp angår os i Danmark. Ukraines kamp for frihed er tæt forbundet med vores egne værdier om demokrati og frihed og fremtidens Europa.
“Rundrejse i Ukraine” er en fortælling om modstandskraft, håb og menneskelighed. Og om hvad der sker, når et folk, i den mest konkrete forstand, kæmper for alt, hvad de har kært.
/Filip Hove Kristensen
Foredrag #2
Civilsamfundet i Ukraine
– en drivkraft i et samfund under pres

I dette foredrag sætter jeg fokus på civilsamfundets afgørende rolle i Ukraine – særligt i en virkelighed præget af krig, usikkerhed og en tillid til staten, som er formet af historiske erfaringer og i dag er under forandring.
Jeg står selv midt i samarbejdet med ukrainske civilsamfundsaktører og arbejder med at bygge bro mellem Ukraine og Norden. Med udgangspunkt i mine egne erfaringer og konkrete eksempler giver jeg et indblik i, hvordan civilsamfundet er blevet en af de stærkeste drivkræfter i Ukraine.
Her møder vi frivillige netværk, lokale initiativer og organisationer, der spiller en central rolle i alt fra humanitær hjælp og støtte til soldater og veteraner til demokratisk udvikling og genopbygning af samfundet. Civilsamfundet fungerer ikke kun som hjælper eller vagthund, men som den afgørende medskaber af Ukraines fremtid.
Foredraget sætter også Ukraine i perspektiv til en nordisk kontekst. I Danmark er civilsamfundet tæt integreret med staten og bygger på høj tillid og stabile strukturer. I Ukraine er det i højere grad drevet af nødvendighed, handlekraft og lokal forankring. Denne forskel rummer både udfordringer og store muligheder.
/Filip Hove Kristensen
Foredrag #3
Venskab i krig
– hvad gør vi, når vores venner beder om hjælp?

For mig er Ukraine ikke længere kun et land, jeg følger. Det er mennesker, jeg kender. I dette foredrag tager jeg udgangspunkt i en personlig og konkret relation til Ukraine – og i samarbejdet med den ukrainske enhed Da Vinci Wolves, som jeg har arbejdet tæt sammen med gennem de seneste år.
Foredraget giver et indblik i, hvordan hjælpen til Ukraine konkret kan se ud i og er baseret på rejser i den østlige del af Ukraine og mange personlige samtaler.
Her møder vi en virkelighed, hvor droner og innovation er blevet en integreret del af kampen – og hvor samarbejdet mellem soldater, virksomheder og frivillige spiller en afgørende rolle.
Foredraget stiller samtidig skarpt på, hvad det betyder for os i Danmark og Europa. Hvordan kan vi bidrage? Hvad kræver det at støtte Ukraine på en ansvarlig måde – også vores sikkerheds skyld?
Efter foredraget vil der være mulighed for at engagere sig i støtte til Da Vinci Wolves.
/Filip Hove Kristensen
Testimonial
Anbefalinger

“I have been happy to work with Filip on meaningful cooperation between Denmark and Ukraine, which shows how essential strong civil societies are. When we share values, exchange knowledge, and act together, we build resilience and hope across borders.”

Yuliya Hvozdovych
CEO CF “Defence Robotics UA” &
National consultant of the Council of Europe

“Filip formåede at gøre Ukraines virkelighed nærværende, forståelig og dybt berørende. Hans fortællinger fra landet, fra soldaterne og fra hans mange rejser gav os nye perspektiver på både mod, håb og ansvar. Et foredrag, der blev siddende længe efter.”

Poul Erik
Y´s Men

“Filips foredrag ramte lige ned i det, vi som soldatervenner er optaget af: menneskelighed, ansvar og støtte. Hans mange møder med ukrainske soldater og veteraner gav foredraget en tyngde og troværdighed, som gjorde stort indtryk på os.”

Hans Iver Schmidt Schmidt
Soldatervennerne i Kolding

“Filip’s presentation offered a rare combination of insight, empathy, and lived experience. His long-standing engagement in Ukraine and his encounters with people across the country bring depth and authenticity to his storytelling.“

Oksana Sliepova
Psykolog, arbejder med børn og unge påvirket af krigen.
Om
honorar og støtte

Når jeg holder foredrag, tager jeg et honorar+ transport. Derudover beder jeg arrangøren om at give et tilskud til et projekt i Ukraine, som jeg aktuelt arbejder med.
For mig handler foredrag om at oplyse, engagere og skabe forbindelser mellem mennesker i Danmark og mennesker i Ukraine. Samtidig ønsker jeg, at hvert eneste foredrag skal gøre en konkret forskel.
Ved at booke mit foredrag støtter du min indsats er du med til at:
- styrke projekter, der hjælper soldater, veteraner og civilsamfund.
- gøre det muligt for mig at fortsætte arbejdet i og om Ukraine.
- bringe viden, håb og engagement videre til nye mennesker.
Hvis du vil vide mere om, hvilke projekter jeg støtter, er du altid velkommen til at spørge.
